Patienternes historie
En opdatering fra mit forløb via Modicklinikken.
Jeg har for en uge siden afsluttet 100 dages antibiotikabehandling via Modicklinikken. Jeg har døjet med voldsomme rygsmerter de senere år OG har trænet og prøvet alle mulige former for behandling. Til sidst var jeg så smerteplaget, at jeg knap kunne gå fra min bil og de 10 meter ind i mit hus uden at holde vejret og være så smerteplaget, at jeg indeni nærmest skreg af smerte. Jeg cyklede ikke mere, jeg roede ikke kajak, jeg gik ikke mere end højst nødvendigt, jeg kunne ikke rejse mig fra en stol uden at det sved og jagede som syle i lænden. Jeg forstod ingenting. Jeg gjorde alt hvad det etablerede - og alternative - system rådede mig til. Jeg har altid dyrket meget sport og tænkte efterhånden, at der måtte være noget galt med mig psykisk eller også manglede jeg bare de helt rigtige øvelser. En tid hos lægen hvor jeg rasende og ked af det sagde, at jeg ikke oplevede, at hun tog mig alvorligt og at jeg overvejede at skifte læge, gjorde at jeg fik en MR scanning - og så gik det stærkt. Da jeg på udskriften så ordet Modic-forandringer, tænkte jeg; Sisse Fisker og min nabo, der havde været igennem forløb på Modicklinikken. CD afsted til klinikken - min mand og jeg til seance hos Hanne Albert og mig tudende undervejs, fordi Hanne sagde, at jeg virkelig var hårdt ramt, og at jeg ville blive en svær patient, fordi jeg ikke ville indse, at jeg var syg og gerne ville opretholde et aktivt liv. Langsomt gik det op for mig at jeg måtte tage det alvorligt - bogstaveligt talt; hjem på sofaen i to måneder med antibiotika, radio 24/7, sove, spise A38 og tænke - "jeg vil være rask og dette er det første bud, der giver mening - jeg overgiver mig". Det har været nogle hårde måneder, min mand, veninder og omverdenen har måtte "stå for skud" for alle mine klagerier undervejs.
Nu er jeg her - meget bedre - jeg kan rejse mig fra en stol uden smerter, jeg kan cykle fem kilometer på min nye mormorcykel med højt styr og støddæmpende sadel, jeg kan gå en lille tur på en kilometer uden smerter. Jeg er meget taknemmelig over at være fri for den brændende og ætsende smerte, som var ved at knække mig helt. Jeg startede stille og roligt på job igen og er nu raskmeldt med den ordning, at jeg har madras på arbejdet, som jeg kan bruge når det er nødvendigt.
Jeg vil gerne sige en hel masse klogt, men jeg vil holde mig til at fortælle min historie. Der er lang vej igen for mig - jeg har stadig ondt i ryggen - men jeg er på vej.
Anette Ridder
Hurra for Modicklinikken!!!
Jeg blev opereret for diskus prolaps to gange i henholdsvis 2001 og 2008, absolut vellykket, og har kunnet passe mit arbejde uden de store problemer. I efteråret 2012 fik jeg så et alvorligt tilbagefald med stærke smerter i lænden og efterhånden begyndende lammelse i venstre ben, som pludselig kunne "knække sammen" uden varsel.
"Prolaps igen", tænkte jeg, men det blev totalt afvist med to forskellige MRscans, og jeg fortsatte på Rigshospitalets neurologiske ambulatorium, som fik lavet en "nerve-lednings-test", der konkluderede stærkt nedsat signal gennem flere nerver til lårmusklen. Og det forklarer jo lammelsen, men ikke de voldsomme smerter i lænden. Rigshospitalets bedste bud var at "se tiden an", og komme igen om et halvt år.
Men som 66 årig er det jo sin sag at "se tiden an", især når man er begyndt at gå med krykker og spise morfin. Så interessen for videnskabens mere eksotiske teorier (læs: alternative muligheder) kom helt naturligt. Foråret 2013 var absolut ikke en fest, og jeg skøjtede rundt på internettet, for at finde ud af, om der var nogle andre synspunkter. Fysioterapi med strenge ordre om daglige øvelser, vandbassin og laser tror jeg nok havde en positiv virkning.
I maj måned læste jeg om Hanne Alberts forskning og behandling af såkaldte Modic forandringer. Jeg ringede til hende, og hun tog telefonen mellem pressemøder i London, men gav sig tid til at fortælle, hvad det hele drejede sig om. "Send mig din seneste MRscan, så ringer jeg til dig", sagde hun. Lørdagen efter - om aftenen - ringede hun så til mig med beskeden: "Jeg kan godt forstå, du har stærke smerter, du har svære Modic forandringer!".
Den følgende uge sad jeg (og min kone) i toget til Odense. Vi havde i mellemtiden forhørt os lidt rundt omkring hos fagfolk, som nok mente, at teorien om Modic forandringer og ikke mindst behandlingen hørte til et godt stykke ude på "Woodoo-skalaen".
Hanne brugte 3 timer på at gennemgå min MRscan og redegøre for teori og behandling. Alt sammen dybt logisk - og fuldstændig uden bivirkninger (bortset fra en smule bøvl med maven), så det var bare om at komme i gang.
På det tidspunkt kunne jeg ikke gå uden krykker, sov ikke om natten pga smerter, og tog en ret høj dosis morfin hver dag. Vi satte et mål, om at jeg om et halvt år kunne cykle og gå en time, og måske en dag kunne stå på ski igen.
I Juli droppede jeg alt smertestillende medicin, i august gik jeg uden krykker, i september kunne jeg cykle og gå næsten normalt i op til en time ad gangen, og i oktober var jeg på en flere dages vandretur (i Jerusalem, hvor jeg huskede at sige tak til alle guderne inkl. Hanne for mit nye liv :) Og i marts skal jeg på skiferie.
Kopier af Modic klinikken vil givetvis skyde op som paddehatte i løbet af de kommende år - med et helt naturligt økonomisk incitament. (I princippet kan enhver, der kan læse en MRscan, slå sig ned som Modic behandler og udstede recepter på antibiotika). Originalen er i Odense, hvor du på klinikken kan møde de forskere og ildsjæle, som har brugt 12 år på at forstå Modic, og hvis største incitament er et kram fra deres patienter.
Claus Bruun
Kære Hanne
Jeg synes, at du skal vide, hvordan det er gået mig, siden du behandlede mig. Der er vel gået 4 år.
Min henvendelse gik ud på Modicforandringer beskrevet i MRscanningen.
Du behandlede mig og det gik super, men siden er der sket positive forandringer, du skal vide, og som du måske kan bruge i din argumentation/behandling.
Historien er egentlig beregnet til Sygehistorierne, men her kommer den, og du må gerne lægge den ud.
Da jeg henvendte mig til dig var jeg rigtig rygsyg. Sov max. 4 timer om natten, var på flexjob og måtte ligge det meste af eftermiddagen for at kunne gå på arbejde næste dag. Jeg havde mange andre symptomer, som lægerne mente, skyldtes div. degenerative forandringer i ryggen.
Jeg havde føleforstyrrelser i hovedbund, så frisøren skulle tage klipningen med fløjlshandsker. Jeg havde altid håret vasket inden frisørbesøget, så jeg ikke skulle opleve smerten, hvis hun skulle komme til at trykke forkert med fingrene.
Det andet problem jeg havde, at mine ben og fødder konstant gik i krampe, jeg fik ondt i dem og ryggen, og jeg kunne kun gå 200 meter, så gjorde det noget udifinerbart ved benene, jeg fik kramper, føleforstyrrelser m.v. så jeg måtte stoppe op. Jeg havde anfald, hvor jeg fik jagende ondt i alle mine organer.
Disse problemer er ganske stille og roligt holdt op.
Det jeg vil sige er, at måske afhængig af sygdommens længde får man udifinerbare anfald i hele nervesystemet.
For idag er disse symptomer fuldstændig væk, og jeg er så lykkelig over, at jeg fandt dig. 😄😄
Det jeg også vil sige er, at du måske får pt.er, der har udifinerbare symptomer, og dem bliver du nødt til at acceptere. Skidtet gror i hele systemet.
"Jeg blev via nettet opmærksom på, at der var noget, der hed Modicklinikken, det var ligesom at finde et lys i mørket. Jeg var på det tidspunkt meget plaget af smerter og havde på egen foranledning fået foretaget en scanning på Mølholm, og diagnosen var Modic1. Jeg var på det tidspunkt ikke i stand til at passe mit job, men kæmpede hver dag for at få min dag til at hænge sammen, hvilket var en næsten umulig mission.
Jeg kom i behandling dec. 2011 og havde allerede fra første konsultation en tro på, at jeg blev rask. På klinikken, bliver man mødt i øjenhøjde af meget kompetente personer, der ved hvad de taler om. Jeg fik i dec. og jan. Laserbehandlin, der næsten omgående reducerede mine smerter, samtidig kom jeg i en 3 mdr. penicillin kur. Hvad, der for mig, var meget vigtigt, var klinikkens dybe viden om sygdommen, det gør at de kan råde og vejlede om, hvordan man skal forholde sig, ligesom de på en meget ærlig og troværdig måde ligger en plan for det kommende år. I løbet af året, havde jeg jævnligt kontakt med klinikken og havde aldrig problemer med at få svar på mine spørgsmål.
Jeg er nu her ca. 1 år efter min behandling startede fuldstændig rask og igen i stand til at passe mit job.
Var jeg ikke kommet i behandling på modicklinikken ville jeg i dag være sygemeldt og ville sandsynligvis kunne se frem til førtidspension.
Jeg kan derfor kun anbefale Modicklinikken hvis man ønsker behandling af modic, ingen andre i Danmark har den ekspertise."
En glad mand på 54 år
"Jeg fik en discusprolaps i midt 70'rne, og jeg fik det værre igennem de næste par år. I 78 blev jeg opereret for en stor discusprolaps uden effekt.
Igennem de næste 34 år har jeg prøvet ALT. Hvergang jeg begynder at belaste kroppen gik det galt. At have spisende gæster indebar sengedage i et par døgn. Min mand måtte klare rengøringen. Jeg kom på flexjob 20 timer og mit liv gik med at arbejde, ligge i sengen, lave mad, spise, i seng, arbejde igen næste dag. Det endte med, at jeg i 2011 havde en gangdistance på 200m.
Jeg var kommet ud af mit flexjob og ærgede mig over at mit otium skulle forløbe i invaliditet.
Bad om MR-scanning, fik den lavet med det nedslående resultat, at der ikke var nyt i billedet. Man kunne ikke gøre noget for mig. Jeg var tæt på en depression.
Jeg bad om at få scanningsbeskrivelsen og så et ord, jeg aldrig er blevet fortalt. Modicforandringer af type 2. Googlede mig frem til, at der findes en klinik i Odense. Afsted med mig.
Da jeg har 6 andre nedslående diagnoser med ryggen, forventede jeg meget lidt. Hvis bare, jeg kunne øge min gangdistance var det OK.
100 dage med antibiotica var en udfordring for maven, men det betød intet, hvis jeg kunne begynde at gå ture igen. Laserbehandlingerne gav mig håb om, at jeg måske også kunne få færre smerter.
Idag 3/4 år efter kan jeg kun fortælle, at jeg føler, at jeg har oplevet et lille mirakel.
Jeg kan gå flere km., den grimme grimme smerte, som skyldes infektionen er væk.
Jeg har stadig ondt i ryggen, men det er intet at regne for den tidligere smerte.
Jeg kan ikke nok anbefale, at man får behandlet sin Modic. Man bliver ikke kun smertefri. Langtidsperspektiverne er skræmmende, og det er ikke sundt at rende rundt med en infektion i kroppen.
Så TAK for hjælpen, Hanne og Karen
Kærlig hilsen
Ulla Jørgensen"
Behandlingen ̎ på Modic Klinikken i Odense har helt klart hjulpet mig.
Efter 3½ år med stærke lændesmerter og forgæves søgen hjælp hos egen læge, hospital og kiropraktor, fandt jeg endelig redningen hos Hanne Albert og speciallæge Karen Flink Konstantin-Hansen ved Modic Klinikken i Odense. MR-scannings billeder af min rygsøjle viste tydelige tegn på rigtig slem modic type 1 forandringer i flere af mine ryghvirvler. Jeg blev grundigt undersøgt og undervist i forståelse af modic forandringer af Hanne og Karen. Derefter blev jeg tilbudt antibiotikabehandling samt biostimulerende laserbehandling som jeg straks accepterede. I dag, 1 år efter behandlingen, er jeg ca. 90% smertefri og tager ikke nogen form for smertestillende medicin.
Takket være din ihærdige forskning Hanne, kan mange mennesker verden over nu får den rigtige behandling for diskusprolaps og modic forandringer.
Evigt taknemlig J
Joe Davies
Hej Jeg er en mand på 47 år der plejer at leve et traditionelt aktivt liv. Til daglig er jeg projektchef i et større dansk byggefirma. Er normal af statur og vægt - og havde indtil for få år siden aldrig fejlet noget. Efter en rejse til Australien fik jeg dog i starten af 2009 fik konstateret en diskusprolaps på L5/L6. Det blev diagnosticeret efter en MR-scanning og jeg blev efterfølgende behandlet i en længere periode dog uden operation. Efter ca. 1 år var jeg nogenlunde tilbage ved fuld arbejdsstyrke men herefter begyndte jeg at få smerter i ryggen. De tog til i styrke og efterhånden invaliderede de mig mere og mere. Det var anderledes smerter end da jeg havde diskusprolaps - det var nærmest som om jeg havde ond i skellettet / som om jeg havde brækket noget. Jeg forsøgte med alverdens træningsøvelser men det var som om at det kun blev værre af den form for behandling. I perioden spise jeg en del smertestillende medicin der delvist hjalp men også gjorde at jeg altid var meget træt. En fornyet scanning i efteråret 2012 viste Modic-forandringer og en fysioterapeut på Mølholm spurgte mig om jeg havde hørt om Modic-klinikken i Odense. Det havde jeg ikke og i starten af 2013 fik jeg så kontakt med klinikken og selve behandlingen startede jeg på 1. april 2013. Hanne fortalte ved de første konsultation meget nøgtern om hvorfor jeg havde ondt og hvordan behandlingen i Modic-klinikken ville forløbe overordnet set. Hun gjorde også opmærksom på at det ikke var alle der havde gavn af behandlingen men set i relation til mit sygedomsforløb og det man kunne se af resultaterne af den nyeste MR-scanning, så ville der være rigtig gode chancer for at det ville hjælpe mig. Den første uge efter behandlingsstart fik jeg 3 laserbehandlinger og det hjalp helt utroligt. Samtidig var jeg startet på pencillin-kuren. De første 3-4 uger med pencillin var ikke så rare at komme igennem - men jeg fik det klart bedre dag for dag og gjorde at så kunne man godt holde det ud. Det er nu godt 4 uger siden jeg afsluttede de 100 dage på pencillin - og mine smerter er reduceret til noget der ligner 10 procent af hvad de var for 4 måneder siden. I lange perioder mærker jeg overhovedet ikke noget til det længere. MEGET IMPONERENDE RESULTAT!! Jeg kan klart anbefale andre at gå i behandling på Modic-klinikken hvis de har et sygdomsforløb der minder om mit eller noget der kan sidestilles med det. Tak til Hanne for meget kompetent rådgivning og det succesfulde resultat - jeg er dig uendelig taknemmelig. Skulle nogen have lyst til at kontakte mig kan det ske via Hanne.
Med venlig hilsen Helge O. Mikkelsen Vejle
Jeg har haft rygproblemer i mange år, er bl.a. opereret for diskusprolaps i 2002. Blev i 2010 gjort opmærksom på at jeg skulle holde øje med forskningen i modic forandringer af en speciallæge på Mølholm og af fysioterapeuter. Jeg startede i antibiotikabehandling i oktober 2012, fik desuden laserbehandling nogle gange. I løbet af et par måneder kunne jeg mærke en forandring, sov bedre og bedre uden at vågne mange gange pga. smerter.
Jeg er nu efter 10 mdr. fri for de invaliderende stærke smerter, sover om natten, kan gå lange ture, deltager i varmtvands bassintræning – er i det hele taget blevet meget mere social igen da smerterne ikke længere bremser mig . Jeg har stadig ondt i ryggen, men det er intet i forhold til før behandlingen.
Mange tak.
Venlig hilsen
Inga Jensen
